Lillebror redder Dustin Johnson for straf

 
DustinJohnson_st.andrews15-294441
Dustin Johnsons caddie, Austin Johnson, der også er Dustins lillebror, reddede storebror Johnson fra 2 straffeslag på anden runde af The Players Championship, da han sprang i vandet og fandt Dustins bold.
Episoden fandt sted på hul 4, hvor Dustin Johnsons approach slag fandt greenen, og efter han havde markeret bolden, ville han give den videre til Austin, men brødrene missede afleveringen og bolden rullede ud i søen, der omgrænser greenen på hul 4.
Golfregel 15-2 siger, at ” En spiller må erstatte en bold, når han går frem efter en Regel, som tillader ham at spille, droppe eller placere en anden bold for at færdiggøre spillet af et hul. Erstatningsbolden bliver bolden i spil. Hvis en spiller erstatter en bold, når Reglerne ikke tillader dette, er erstatningsbolden ikke en forkert bold; den bliver bolden i spil. Hvis fejlen ikke rettes som foreskrevet i Regel 20-6, og spilleren udfører et slag til en fejlagtig erstatningsbold, taber han hullet i hulspil eller pådrager sig to straffeslag i slagspil efter den anvendelige Regel, og skal i slagspil spille hullet færdig med erstatningsbolden.”
LÆS OGSÅ: Søren Kjeldsen netop inden for cutgrænsen

En regel-official blev tilkaldt og han gjorde det klart, at hvis Dustin Johnson skulle undgå de 2 straffeslag, skulle bolden hentes op. Uden den mindste tøven hoppede Austin i vandet og kom op med bolden. Dustin undgik straffen og er samlet i -4 for turneringen. Med de 2 straffeslag ville han være tæt på cutgrænsen, som i øjeblikket er -2, så broderen reddede weekenden for sig selv – og især for storebror Dustin.
En noget nær samme situation fandt sted for nogle år tilbage, da Ian Poulter’s bold smuttede ud af hånden, da han skulle markere bolden på green. Dengang var det dog ikke Poulters caddie, der måtte en tur i vandet for at finde bolden, men derimod Poulters fysioterapeut.
Poulters situation kan ses i denne video.