
Alle ved, at TPC Sawgrass i Ponte Vedra Beach i Florida er en svær bane, og igennem historien ved THE PLAYERS Championship har mange spillere lidt nederlag på den verdenskendte bane. Tredje runde i dette års turnering vil nok gå over i historien, som en af de mest brutale.
– Den hårdeste dag jeg nogensinde har spillet i mit liv, udtalte Jason Day efter runden, hvor han var rundt i 73 slag (+1). Verdens bedste golfspiller førte med fire slag inden tredje runde, og det er også det forspring, som han går ind til finalerunden med.
– Læs mere: O’Hara tilbage på sporet på Symetra Touren
På andenpladsen finder man Hideki Matsuyama (67), Ken Duke (65) og Alex Cejka (72), og udover de to førstnævnte var det kun Graeme McDowell (69), der var rundt i 60’erne.
– Læs mere: Lillebror redder Dustin Johnson for straf
Lørdag blev anden runde færdigspillet, og takket være scores i 72 og 70 slag klarede Søren Kjeldsen lige akkurat cuttet. Det blev fulgte op med 74 slag lørdag, men grundet de mange høje scores, var det faktisk nok til et avancement på 20 pladser, så han går ind til de afsluttende 18 huller som nummer 45.
Følger man Søren Kjeldsen på Facebook, så lagde han efterfølgende en video ind, hvori han fortæller om greens, der løb 14-16 på stimpmeteren, og som var brutale. De svære greens gjorde, at der blev lavet hele 149 tre-putts eller værre, og for Sergio Garcia gik det helt galt, da han skulle bruge fem putts på hul 5.
Søndag sender Cmore Golf live fra finalerunden kl. 20:00.
THE PLAYERS Championship, leaderboard.





















