
3. runde af Arnold Palmer Invitational startede ud som vi havde håbet. Stjernerne der havde en tidlig start gik ud og angreb. Angrebene bagfra kom fra specielt to spillere, Rickie Fowler og Rory Mcilroy.
Rickie Fowler startede dagen på +2, men efter en fantastisk runde i -7 er han nu i -5 på en delt 11. plads. Fowler var ellers i vandet to gange i løbet af runden. Første gang på hul 3, der betød at han startede ud med en dobbelt bogey og senere på hul 11, hvor han lavede en fantastisk par ved at skyde fra vandet(Se slaget nederst i artiklen). Fowler’s runde bød også på 7 birdies og 1 eagle.
Rory Mcilroy startede dagen på +1 og gik også rundt i -7. Det sender ham op på en delt 8. plads, kun 5 slag fra føringen.
Føringen deles af Charley Hoffman og Kevin Kisner -11. De har udbygget et forspring på 3 slag ned til de næste forfølgere, der blandt andet tæller de to unge englændere Tyrrell Hatton og Matthew Fitzpatrick.
http://www.pgatour.com/leaderboard.html





















