Ian Poulter kom med en runde i 68 slag et slag nærmere på den førende Kevin Na før søndagens
finalerunde i Crown Plaza Invitational at Colonial på PGA Tour.
Poulter ligger nu i en amerikansk sandwich men med gode muligheder for at vinde turneringen. Na er totalt 11 under par, Poulter 10 under og herefter følger Charley Hoffman i ni under og Chris Kirk og Brandt Snedeker, der begge er otte under par.
– LÆS OGSÅ: Godt set Poulter
For nylig ‘vandt’ Rickie Fowler en anonym afstemning lige foran Ian Poulter om at være ‘PGA Tours mest overvurderede spiller’. Et par uger efter svarede Fowler igen med at vinde PGA Tours Flagskib, The Players Championship og søndag har Poulter så muligheden for også at give svar på tiltale.
Samtidig bekræfter Poulters placering også det rigtige i beslutningen om at spille i USA i denne uge frem for i BMW PGA Championship på Wentworth, som han ikke bryder sig om at spille og hvor han for det meste har misset cuttet. Naturligvis er han her savnet af de fleste og specielt arrangørerne, men det er et valg, man må respektere.
Efter tredje runde blev feltet skåret ned med et cut mere, så der nu kun er 73 spillere med i fjerde runde. De syv der blev ‘cuttet’ er opført som MDF (Made cut did not finish). Det skete efter PGA Tours regel om når flere end 78 spillere klarer går videre efter to runder, cuttes er igen efter tredje runde ned til top 70 og lige.
De spillere der sies fra her, får dog præmiepenge, der tæller til diverse lister. Det handler altså alene om at begrænse antallet af deltagere i finalefeltet.
Crown Plaza Invitational at Colonial på PGA Tour, Stilling og Livescoring





















