Champions Tour kvalifikation glippede for Steen Tinning

SteenTinning_amsterdam13-258088Steen Tinning var med i mandagens kvalifikation over 18 huller om en plads i Champions Tour turneringen Toshiba Classic, som spilles fra på fredag til søndag, men desværre kommer han ikke med i turneringen.
Der blev spillet om syv pladser i Toshiba Classic, og efter fire bogeys og tre birdies gik Tinning runden i +1, hvilket rakte til en 10. plads.
Bob Friend og James Rutledge var bedst med runder i -3, mens fire spillere i -1 var i omspil om tre pladser.
Fred Couples er forsvarende mester i Toshiba Classic, hvor der spilles om en præmiesum på $ 1,8 mio. Det er den sidste Champions Tour turnering inden sæsonfinalen Charles Schwab Cup Championship.
Videre fra Pre-Qualifying i sidste uge
Det er svært at kvalificere sig til Champions Tour turneringerne via kvalifikationsturneringerne, da mange gode spillere kæmper om en plads i feltet.
For at komme med i mandagens kvalifikationen deltog Steen Tinning i en såkaldt Pre-Qualifying i sidste uge, hvor han blev nr. 2. For et par uger siden vandt han Pre-Qualifying til San Antonio Open, men den endelige kvalifikation glippede.
Toshiba Classic Qualifying, resultat