Dårlig start af Cappelen

SebastianCappelen_0080_FOTO-KasperKaagEfter en 9. plads i sidste uges titelforsvar på Web.com Tour og en 18. plads i turneringen før det har Sebastian Cappelen vist en opadgående formkurve, men han fik desværre en dårlig start på denne uges Nova Scotia Open.
Cappelen lavede en enkelt birdie i første runde og kombineret med to bogeys og en dobbeltbogey er han nr. 129 i +3 på Ashburn GC i Halifax, Canada.
Andrew Landry fører i -7 foran Josh Broadaway og Peter Malnati i -6, mens Edward Loar og D.H. Lee deler 4. pladsen i -5.
Appleby spiller sig i form på Web.com Tour
Australske Stuart Appleby, der har vundet ni gange på PGA Tour, gør comeback efter en rygoperation i marts måned, og har valgt at gøre det på Web.com Tour. Efter en tredobbelt bogey på sidste hul er han  nr. 111 i +2.
— Læs også: Ti birdies rakte ikke til top-10 for Gløet
For tyve år siden spillede nu 44-årige Appleby på Web.com Tour, der dengang hed Nike Tour, og han blev nr. 5 på pengelisten i 1995, hvilket akkurat gav ham PGA Tour kortet, da man kun spillede om fem kort.
Den seneste af Appleby ni PGA Tour sejre var Greenbrier Classic, som spilles i denne uge, og han vandt efter en 59’er i finalerunden.
Nova Scotia Open, leaderboard