Sydafrikanske Dawie van der Walt vandt for anden gang på Web.com Tour i denne sæson, og er sikker på at få PGA Tour kortet for næste sæson.
En finalerunde i par var nok for Dawie van der Walt til at vinde Price Cutter Charity Championship i -23 foran Smylie Kaufman i -21, mens Dicky Pride, Brad Elder og Martin Piller delte 3. pladsen i -20.
I marts vandt 32-årige van der Walt i Chile, hvilket var hans første sejr på Web.com Tour. I 2013 vandt han to gange på Europa Touren med sejre i Tshwane Open og Nelson Mandela Championship.
— Læs også: 12. plads til Nicolai Kristensen i Finland
På pengelisten rykkede Dawie van der Walt frem som nr. 3, og han er dermed sikker på at få PGA Tour kortet for næste sæson.
Cappelens kamp for top-75 på pengelisten
Sebastian Cappelen missede cuttet, og der er nu kun to turneringer tilbage i den regulære Web.com Tour sæson inden de fire Finals turneringer, hvortil top-75 på ranglisten er kvalificeret. Cappelen er pt. nr. 86 på ranglisten, og han er dermed under pres for at komme med i slutspillet.
Top-25 på pengelisten i den regulære sæson er sikre på et PGA Tour kort næste sæson, og herudover spilles om yderligere 25 PGA Tour kort via Web.com Tour Finals, hvor der også deltager spillere fra PGA Tour.
Price Cutter Charity Championship presented by Dr Pepper, resultat



















