Emily Kristine Pedersen, Malene Jørgensen og Nicole Broch Larsen er helt i toppen af Lacoste Ladies Open de France inden finalerunderne.
Emily, der var nr. 3 efter første runde, begyndte sin runde med to bogeys på de første 3 huller, men hun kom flot tilbage, og efter en runde i -6 fører hun i -9, og det er tre slag bedre end Celine Herbin i -6.
Malene Jørgensen gik -3, og deler 3. pladsen i -4 med Gwladys Nocera.
Nicole Broch Larsen var over par undervejs, men tre sene birdies gav en runde i -1, og hun er på en delt 5. plads i -3 sammen med bl.a. Charley Hull og Azahara Muñoz, der har vundet turneringen de seneste to år.
Nanna Koerstz Madsen gik +3 for anden dag i træk, og i +6 var hun to slag fra at klare cuttet.
Der spilles fire runder om en præmiesum på € 250.000.
Lacoste Ladies Open de France, leaderboard



















