Hartø lige udenfor top-10 i Tyrkiet

AndreasHartø_secondqs14-280295Efter endnu en god runde på Gloria GC i Tyrkiet, er Andreas Hartø tæt på top-10 i Challenge Tour turneringen Turkish Airlines Challenge.
Efter en første runde i +2, gik Hartø -3 i anden runde, og efter en runde i -5 er han nu nr. 12 i -6 inden finalerunden.
Mens Hartø rykkede 27 pladser frem, så faldt Joachim B Hansen 11 pladser tilbage til en 26. plads i -3 efter en runde i +1.
Christian Gløet er nr. 50 i par, hvilket også var hans score for dagen, mens Mads Søgaard er nr. 63 i +2 efter en runde i +5.
Tidligere Europa Tour vinder på førstepladsen
Rhys Davies gik én af dagens bedste runder i -7, og overtog førstepladsen i -12 foran Edouard Dubois i -10, mens Julien Guerrier og William Harrold deler 3. pladsen i -9.
29-årige Rhys Davies vandt to Challenge Tour turneringer i 2009, og vandt Europa Tour turneringen Trophée Hassan II i Marokko i 2010.
I 2010 sluttede Rhys Davies som nr. 18 på Race to Dubai ranglisten, men han har ikke haft fuldt Europa Tour kort siden 2012.
Turkish Airlines Challenge, leaderboard