Kjeldsen er to slag fra spidsen ved British Masters

Søren KjeldsenDanske Søren Kjeldsen fik en fornem start på denne uges British Masters. Danskeren, der havde en ny driver i baggen, var rundt i -3 torsdag og ligger på en delt 12. plads, hvilket blot er to slag fra de førende spillere i et tæt felt, hvor hele 28 spillere ligger indenfor tre slag i toppen af leaderboardet.
Kjeldsen var dog eneste dansker under par på førstedagen, hvor Lucas Bjerregaard startede godt, men desværre endte med en runde i +1 og en delt 66. plads. Det er et slag bedre end Morten Ørum Madsen og Thorbjørn Olesen, der deler 82. pladsen i +2.
— Læs også: Thomas Bjørn har trukket sig fra British Masters
Thorbjørn Olesen startede sin runde med en firedobbelt bogey allerede på dagens tredje hul, men fik sig kæmpet godt tilbage, og var -2 for resten af runden.
Føringen deles af fire spillere, der alle er i -5 efter de første 18 huller på The Grove udenfor London. Tommy Fleetwood, Richard Sterne, Mikko Illonen og Marc Warren skal således alle ud og forsvare førstepladsen fredag.
— Læs også: Woods’ afbud til Europatouren skyldes geografi
Kvartetten i front har et enkelt slags forspring ned til hele syv spillere på den delte femteplads. Heriblandt Lee Westwood, Andrew ‘Beef’ Johnston og Alex Noren. Yderligere et slag efter finder vi så gruppen med Søren Kjeldsen, som også tæller navne som Graeme McDowell, Chris Wood, Shane Lowry og sidste uges vinder Tyrell Hatton.
Viasat Golf og Viaplay sender masser af direkte golf fra British Masters. Sendetiderne kan ses på vores TV-side.
British Masters supported by Sky Sports, leaderboard