Lucas på podiet efter utrolig tæt finale med svensk sejr

RikardKarlberg_milaan15-297808Open D’Italia 2015 vil gå over i historien som en af de tætteste finaler nogensinde. Da de sidste bolde manglede få huller, var stillingen på et tidspunkt en spiller i 19 under par og herefter ni spillere på den delte andenplads, et slag efter. Potentielt kunne det blive et omspil med op mod en halv snes deltagere.
Det hele endte med omspil mellem Martin Kaymer og svenskeren Rikard Karlberg, der var kommet noget tidligere ind med en runde i 67 og totalt 19 under par. Inden havde Kaymer lignet en vinder, da han ved turnen var kommet til 21 under par. Men så lavede han tre bogies på fem huller, men med en birdie på 16. hul var han tilbage i den delte føring. Der lå også Jens Fahrbring. Men han sluttede med bogey og det sendte Lucas og seks øvrige med op på podiet.
Omspillet
18. hul par 4. Første gang deltes hullet i par. 18. hul igen. Fordel til Kaymer der er i fairway, mens Karlberg er i venstre. Begge slår ind til 5-6 meter. Kaymer putter først og misser, men det gør Karlberg ikke. Rikard Karlberg vinder dermed Open D’Italia.
Joakim Lagergren og Jens Fahrbring fuldender en stor svensk dag, da begge er med på den delte tredjeplads, blandt andre sammen med Lucas Bjerregaard.
Lucas havde chancerne
Da vi refererede fra Lucas runde ved turnen, lå han en under par på en delt ottendeplads. De første fire huller på bagni gav alle par, men herefter birdies på både 14. og 15. og Lucas var pludselig inde i spillet om sejren igen. Men Lucas missede snert for birdie på 16. par 5. En endnu større chance fra et par meter blev misset på 17. og på sidste gul gik et godt putt for birdie akkurat heller ikke i.
Lucas sluttede med en runde i 69 og endte totalt i 18 under par på en delt tredjeplads bare et slag fra omspillet. Lucas deler dog podiepladsen med seks andre spillere. Det giver en check på 57.300 euro, nok til at rykke ind i top 100 på Race to Dubai listen og tæt på at være nok til også at sikre kortet endegyldigt. Oveni men mindre vigtig følger der 5,59 point med til verdensranglisten, hvor Lucas rykker fra nummer 416 og op omkring nummer 348.
En flot turnering af Lucas Bjerregaard, der kom så tæt på i opløbet. Det må give selvtillid til sæsonens sidste fem turneringer i det ordinære program, hvor Lucas formentlig spiller de fleste.
Open D’Italia, Slutresultat