Nicole Broch Larsen og amatøren Stephanie Bertelsen deltager i tourskolen til LPGA, hvor de i denne uge skal klare sig igennem Stage II.
Top-80 og lige fra Stage II går videre til Stage III, som er afgørende for, hvem der får et kort til LPGA i næste sæson, så i første omgang er målet at slutte i top-80.
Der er 195 deltagere i Stage II, som spiller fire runder uden cut på Plantation Golf and Country Club i Floridag, så der spilles på to baner, og Bobcat Course spilles lidt lettere end Panther Course.
Nicole over par men er i top-80
Nicole gik første runde på Bobcat Course i +2, og det placerer hende som nr. 41, mens Stephanie er nr. 113 efter en runde i +5 på Panther Course.
Kinesiske Yu Liu fører i -4 foran Pavarisa Yoktuan fra Thailand i -3 . De førende spillede alle Bobcat Course i første runde, og de bedste på Panther Course var rundt i -1.
— Læs også: Line Vedel får medical exemption på LPGA
Stephanie Bertelsen er med i feltet via Stage I på tourskolen, mens Nicole Broch Larsen er kvalificeret via sin placering på verdensranglisten, hvor hun var i top-300 på verdensranglisten da tilmeldingsfristen udløb i juli. Som nr. 73 er Nicole bedste dansker på verdensranglisten.
Top-20 på Stage III får kort til LPGA
Den afgørende Stage III spilles over fem runder på LPGA International Golf Course i Florida fra den 2. – 6. december.
Her får top-20 et LPGA kort i kategori 12, mens nr. 21 – 45 får kategori 17, hvilket giver adgang til nogle turneringer.
Therese Kølbæk O’Hara blev nr. 11 sidste år
Sidste år blev Therese Kølbæk nr. 11 på tourskolen, og som LPGA spiller er hun direkte kvalificeret til Stage III. Hun blev i øvrigt gift i sidste uge, så hun nu hedder Therese O’Hara.
LPGA Q-School Stage II, leaderboard



















