Rookie sejr på LPGA

MinjeeLee_melbourne15-283655Efter et kraftigt regnvejr blev finalerunden af Kingsmill Championship på LPGA forsinket, og afslutningen sendes forskudt på Viasat Golf mandag aften fra kl. 20:30.
De otte spillere som manglede at færdigspille runden, har dog været på banen og vinderen er kåret.
Efter søndagens 15 huller i -7 førte 18-årige Minjee Lee i -16, hvilket var fire slag bedre end Alison Lee i -12 efter 14 huller.
Selvom Minjee Lee lavede en bogey på 16. hul, så vandt hun en sikker sejr i -15 foran So Yeon Ryu i -13, Alison Lee i -12 og Perrine Delacour i -11.
Suzann Pettersen, Hyo Joo Kim og Paula Creamer delte 5. pladsen i -10.
Verdensranglistens top-3 sluttede i top-25 med Lydia Ko og Inbee Park på en delt 16. plads i -5, mens Stacy Lewis blev nr. 25 i -3.
Minjee Lee og Alison Lee vandt LPGA tourskolen i december
Både Minjee Lee og Alison Lee er rookies på LPGA, og spillede sig til kortet ved at dele sejren på LPGA tourskolen i december, hvor Therese Kølbæk blev nr. 11.
Tilbage i 2012 vandt Minjee Lee U.S. Girls Amateur efter en finalesejr over netop Alison Lee, der blev nr. 3 i ugens turnering.
Minjee Lee, der var nr. 1 på amatørernes verdensrangliste frem til hun blev professionel i september 2014, vandt også over Ariya Jutanugarn og den nuværende verdensetter Lydia Ko på vej mod sejren i U.S. Girls Amateur 2012.
Kingsmill Championship presented by JTBC, leaderboard