Sebastian er videre og har et spinkelt håb

SebastianCappelen_0248_FOTO-KasperKaagSom beskrevet på disse sider fredag er danske Sebastian Cappelen presset på Web.com Tour. Dels skal han i denne uges turnering, der er den sidste inden slutspillet have et topresultat for at komme i top 75 der går videre til slutpillet og ydermere startede han ikke for godt i første runde fredag, hvor han i 72 lagde sig uden for cutgrænsen.
– Læs også: Stort pres på Cappelen i denne uge
Men i anden runde lørdag i WinCo Foods Portland Open gik det væsentlig bedre. Sebastian gik i glimrende 66 eller fem slag under banens par. Han var en over par på de første ni huller, men lavede så seks birdies på de sidste ni! Runden bragte Cappelen hele 66 pladser frem i stillingen til en delt 30. plads.
Som de øvrige er placeret er det imidlertid ikke nok. Placeringen bringer ham aktuelt blot to pladser frem på ranglisten til nummer 85, men heldigvis er der nu to runder til at råde bod på det. Det er svært at sige, hvilken slutplacering der er nødvendig for at komme i top 75, men Sebastian skal formentlig op i den gode ende af top 10, hvor spillerne i otte under par er fire slag bedre.
Turneringen føres i 12 under par af canadieren Adam Svensson.
WinCo Foods Portland Open, Stilling og Livescoring