
De fire danskere, der stillede til start ved Joburg Open, måtte fredag alle se finalerunderne glippe, men de tilbageværende 78 spillere var lørdag ude på East Course på Royal Johannesburg & Kensington Golf Club, og efter den runde er alt åbent inden de afsluttende 18 huller.
– Læs mere: EurAsia Cup, dag 2: Sådan gik det i foursomes
Antohny Wall (billedet) fører i -15 efter en runde i 68 slag (-4), og han deler føringen sammen med Zander Lombard (65) og Haydn Porteous (68). Trioen fører med to slag ned til fire spillere, men 14 spillere er indenfor fem slag, så der venter en spændende søndag i Johannesburg, inden vinderen kan kåres.
– Læs mere: Svingændringer har hjulpet Snedeker på rette vej
Udover præmiepenge og verdensranglistepoint er der også en ekstra gulerod at spille om i morgen. De tre bedst placerede spillere i top-10, der ikke allerede er kvalificeret til The Open Championship, får en invitation til turneringen på Royal Troon. Der er kun tre pladser til rådighed i Joburg Open, så er der flere spillere på samme plads, vil placeringen på verdensranglisten blive afgørende.
Den spændende finalerunde kan følges live på Viasat Golf og Viaplay.dk søndag fra kl. 11:00.
Joburg Open, leaderboard.



















