Jordan Spieth (4)De otte matcher i Presidents Cup lørdag flyttede kun stillingen numerisk, idet de endte 4-4 og dermed er spændingen fuldstændig intakt inden søndagens singler. USA fører 9,5 mod 8,5 og selvom de i forvejen er favoritter i singlerne, kan det sagtens gå hen og blive spændende.

Lørdag lagde man ud med fire foursomes, der blev delt 2-2. To af matcherne blev delt, mens Dustin Johnson og Jordan Spieth vandt med et hul over Jason Day og Charl Schwartzel. Det internationale hold vandt til gengæld mere overbevisende 3&2 i matchen mellem Oosthuizen/Grace mod Reed/Fowler.

– Læs også: Regelfejl af Phil og internationalt comeback i Presidents Cup

Det stod herefter 7,5-6,5 til USA før de fire fourballs. Dem nåede man akkurat at få ind alle fire, inden nørket faldt på, idet man fra morgenstunden var blevet forsinket i mere end en time grundet regn.

De fire matcher endte ligeledes 2-2. Sangmoon Bae og japaneren Matsuyama gav Jimmi Walker og Chris Kirk en ordentlig snitter på 6&5. Phil Mickelson og Zach Johnson vandt 3&2 over Adam Scott og Lahiri.

Louis Oosthuizen og Branden Grace vandt knebent over J. B. Holmes og Bubba Watson med et enkelt hul og endelig sørgede Patrick Reed og Jordan Spieth for føringen i holdmatchen, da de besejrede Jason Day og Charl Schwartzel med 3&2.

Presidents Cup, Stillingen