Sullivan foran Grillo i Dubai og McIlroy nr. 4

AndySullivan_dubai15-300533Ingen af de tre danskere er med i topstriden af DP World Tour Championship Dubai på Jumeirah Golf Estates, hvor Andy Sullivan fører med et enkelt slag inden weeekenden.
Lucas Bjerregaard gik anden runde i -1, og faldt ni pladser tilbage til en delt 23. plads i -4, mens Søren Kjeldsen fortsat er nr. 28 og nu i -3 efter en runde i -2.
Thorbjørn Olesen gik +2 efter bl.a. en dobbeltbogey på 17. hul, og faldt 23 pladser tilbage til en 46. plads i par.
Sullivan fører, men Grillo var dagens bedste
Andy Sullivan, der har vundet tre Europa Tour turneringer i år, var i problemer på 18. hul, hvor han missede greenen i tredjeslaget, men derfra holede han sit putt, og efter en birdie fører han i -12 efter to runder i -6.
Emiliano Grillo, der kvalificerede sig til PGA Tour via Web.com Tour Finals og siden vandt i sin debut som PGA Tour medlem, gik dagens bedste runde i -8, og er alene på 2. pladsen i -11.
RoryMcIlroy_dubai15-300525Patrick Reed gik -7, og er nr. 3 i -9 mens Charl Schwartzel, Thongchai Jaidee og Rory McIlroy deler 4. pladsen i -8.
McIlroy gik -4, men det kunne have været lavere, hvis putteren havde været varmere, og det har været hans primære problem, siden han kom tilbage efter skadespausen.
Bernd Wiesberger, Justin Rose, Alex Noren, Branden Grace, Matthew Fitzpatrick og Martin Kaymer deler 7. pladsen i -7.
Willett er to slag efter McIlroy
Rory McIlroy fører Race to Dubai ranglisten, men kan blive overhalet af syv spillere, da det er tæt i toppen.
Danny Willett er tættest på, og skal ‘bare’ slutte foran McIlroy for at overhale ham, men som nr. 13 i -6 er Willett to slag efter McIlroy.
— Læs også: Præmiesum og point i Dubai
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte lørdag fra kl. 9 – 14 og søndag fra kl. 8:30 – 13:30.
DP World Tour Championship Dubai, leaderboard
Race to Dubai, beregnet stilling (baseret på aktuel stilling i Dubai)
dubai15-300453