Der er ikke noget at sige til, hvis Ariya Jutanugarn går rundt med et stort smil, for i denne sæson har hun været en imponerende profil på LPGA Touren. Fornylig måtte hun trække sig under OL med en knæskade, men i sidste uge var hun så tilbage ved Canadian Pacific Women’s Open, og for femte gang i denne sæson endte hun øverst på sejrsskamlen.
– Læs mere: Daisy klar til Stage II på LPGA Tourens tourskole
Det 20-årige talent fra Bangkok førte med to slag inden finalerunden på Priddis Green Golf & Country Club i Calgary, og med 66 slag (-5) på de sidste 18 huller endte sejren med at blive på fire slag foran Sei Young Kim (65), mens In Gee Chun (69) blev nummer tre. I alle sin fem sejre i 2016 har hun ført inden finalerunden.
Bedste nordiske spiller blev svenske Anna Nordqvist (68) på en femteplads, mens Suzann Pettersen (70) fra Norge blev nummer 10.
Canadian Pacific Women’s Open, resultat.



















