Ugens Europa ranglister

Mads Søgaard
Det kan godt være, at Danmark ikke er blandt de større golfnationer, men de danske professionelle viser i denne sæson Dannebrog frem på meget fornem vis. Således var der i den forgangne uge topresultater på både Europa Touren, Ladies European Tour og Challenge Touren.
– Læs mere: Søgaard blev nu nummer to Kazakhstan og ligger til et kort
Med 450.000 euro var Kazakhstan Open en af sæsonens største og dermed vigtigste turneringer på Challenge Touren, og de danske spillere prægede i den grad turneringen. Joachim B. Hansen tangerede i første runde banerekorden, Jeppe Pape Huldahl lavede hole in one og vandt en Audi og et dyrt ur, og da turneringen var slut, kunne Mads Søgaard glæde sig over en flot andenplads. For at slutte på andenpladsen alene fik Søgaard 49.500 euro, og med dem er han nu fremme som nummer 10 på Challenge Tour Road to Oman, hvor top-15 efter sæsonen får kortet til Europa Touren.
– Læs mere: Pieters vandt for anden gang på tre uger
På netop Europa Touren var turen kommet til KLM Open i Holland, hvor Morten Ørum Madsen takket være fire runder i 60’erne sluttede på en fornem femteplads, der gav en præmiecheck på 69.660 euro. Det bringer ham op som nummer 60 på Race to Dubai Rankings, og netop de 60 bedste spillere på ranglisten kvalificerer sig til sæsonfinalen i Dubai. Søren Kjeldsen sluttede som nummer 12 i Holland, og han er nu meget tæt på at have tjent mere end 1,1 mio. euro i sæsonen.
– Læs mere: Suveræn sejr til Ko, Nicole blev delt 11
Det danske piger vil dog ikke stå i skyggende af de mandlige kollegaer, og ved Evian Championship, der var sæsonens sidste major, sluttede både Nicole Broch Larsen og Emily Kristine Pedersen i top-25. Broch Larsen var kvalificeret til turneringen via sin sejr ugen før i Helsingborg, og den gode form udløste endnu et topresultat. En 11. plads blev resultatet, og takket være de 48.100 euro i præmie rykkede hun nu helt frem på tredjepladsen, og hun ånder for alvor Suzann Pettersen i nakken. Pedersen blev nummer 25, og hun kom dermed ind i top-20 på ISPS Handa Order of Merit som nummer 18.
Race to Dubai Rakings (ET) 
1. Rory McIlroy: 3.012.000 point. 
2. Danny Willett: 2.648.805 point.
13. (14) Søren Kjeldsen: 1.073.949 point.
60. (65) Morten Ørum Madsen: 397.945 point.
— top-60 = DP World Tour Championship (pt. 397.945 point) —
78. (77) Thomas Bjørn: 287.928 point.
109. (110) Anders Hansen: 189.771 point. 
— top-110 = fornyelse af kort (pt. 189.385 point) —
117. (114) Thorbjørn Olesen: 171.926 point.
118. (118) Lucas Bjerregaard: 171.150 point. 
152. (153) Lasse Jensen: 104.945 point. 
197. (196) Søren Hansen: 51.035 point.
199. (199) Mads Søgaard: 46.350 point.
248. (248) Jeppe Pape Huldahl: 11.550 point.
256. (256) Joachim B. Hansen: 10.310 point.
267. (266) Andreas Hartø: 7.020 point.
ISPS Handa Order of Merit (LET) 
1. Shanshan Feng: 306.213,41 euro. 
2. Suzann Pettersen: 223.735,56 euro.
3. (4) Nicole Broch Larsen: 217.692,29 euro.
10. (8) Nanna Koerstz Madsen 116.657,18 euro.
18
. (21) Emily Kristine Pedersen: 80.917,26 euro.
33. (32) Malene Jørgensen: 42.698,42 euro.
128. (123) Daisy Nielsen: 4.762,50 euro.
LET Rookie of the Year 
1. Nanna Koerstz Madsen: 116.657,18 euro. 
2. Emily Kristine Pedersen: 80.917,26 euro.
18. Daisy Nielsen: 4.762,50 euro.
LET Access Order of Merit 
1. Olivia Cowan: 26.986 point 
2. Isi Gabsa: 23.552 point.
98. Emily Kristine Pedersen: 1.147 point.
99. Nicole Broch Larsen: 1.122 point.
109. Daisy Nielsen: 920 point. 

Challenge Tour Road to Oman 
1. Sebastian Gros: 147.963 euro. 
2. Ricard Gouveia: 125.916 euro.
10. (65) Mads Søgaard: 66.674 euro.
— top-15 = Europa Tour kort (pt. 59.589 euro) —
20. (23) Jeff Winther: 51.207 euro.
30. (28) Joachim B. Hansen: 42.947 euro.
65. (58) Andreas Hartø: 19.857 euro.
79. (70) Christian Gløet: 16.288 euro.
112. (117) Jeppe Pape Huldahl: 10.290 euro.
173. (173) Nicolai Kristensen: 3.230 euro.
222. (221). Daniel Løkke: 1.122 euro.
Senior Tour Order of Merit
1. Colin Montgomerie: 614.011 euro.
2. Bernhard Langer: 276.463 euro.
32. (32) Steen Tinning: 37.416 euro.
I denne uge bliver der spillet følgende turneringer på de europæiske tours:
Open d’Italia (ET): Søren Kjeldsen, Thorbjørn Olesen, Morten Ørum Madsen, Lucas Bjerregaard, Anders Hansen, Søren Hansen, Lasse Jensen.