Et meget stærkt felt forbereder sig til The Open ved at deltage i Aberdeen Asset Management Scottish Open. I år spilles der på Gullane GC øst for Edinburgh, og det er i øvrigt blot få hundrede meter fra den mere kendte Muirfield, som er blandt The Open banerne.
Rory McIlroy har meldt afbud ovenpå sit uheld, men blandt deltagerne er den forsvarende mester Justin Rose, Rickie Fowler, Jimmy Walker, Phil Mickelson, Matt Kuchar, Brooks Koepka Ian Poulter, Graeme McDowell, Luke Donald og Daniel Berger. Sidstnævnte er med på en invitation, og det samme er bl.a. Martin Laird, David Duval og Sandy Lyle.
Der er syv danskere i feltet, og det er Søren Kjeldsen, Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen, Morten Ørum Madsen, Lucas Bjerregaard, Anders Hansen og Søren Hansen, mens Lasse Jensen pt. er andenreserve, da feltet er for stærkt til, at hans kategori giver en plads.
Der spilles om en præmiesum på £ 3,25 mio., svarende til godt kr. 34 mio., så bortset fra majors og WGC turneringer er det blandt sæsonens største.
Der spilles om fire pladser i The Open
Der er en ekstra bonus i turneringen, idet de tre bedste i top-10, som ikke i forvejen er kvalificeret, kommer med i The Open.
Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen er allerede kvalificeret til The Open på St Andrews Old Course i næste uge.
Mange timers direkte golf
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte torsdag og fredag fra kl. 11:30 – 19:30 samt lørdag og søndag fra kl. 15:30 – 20:30.
Tidsforskellen er -1 time, og nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid. Alle begynder fra 1. tee begge dage.
Torsdag / Fredag
08:40 / 13:30 – Thorbjørn Olesen – Matteo Manassero – Ross Fisher
08:50 / 13:40 – Paul Lawrie – Joost Luiten – Ryan Palmer
09:00 / 13:50 – Tommy Fleetwood – Ben Martin – Russell Knox
09:20 / 14:00 – Thongchai Jaidee – Branden Grace – Jimmy Walker
09:30 / 14:10 – Jamie Donaldson – Ian Poulter – Rickie Fowler
09:40 / 14:20 – Søren Kjeldsen – Graeme McDowell – Matt Kuchar
09:50 / 14:30 – Thomas Bjørn – Marcel Siem – Brooks Koepka
10:00 / 14:40 – Padraig Harrington – Chris Wood – Martin Laird
11:00 / 15:50 – Søren Hansen – Matthew Fitzpatrick – Gareth Wright
11:50 / 16:30 – Lucas Bjerregaard – Richard Finch – Robert Rock
12:30 / 07:50 – Morten Ørum Madsen – David Horsey – George Coetzee
13:10 /08:20 – Anders Hansen – Florian Fritsch – Robert Dinwiddie
13:40 / 08:50 – Luke Donald – James Morrison – John Senden
13:50 / 09:00 – Colin Montgomerie – Alexander Levy – Kiradech Aphibarnrat
14:00 / 09:20 – Victor Dubuisson – Stephen Gallacher – Byeong Hun An
14:10 / 09:30 – Pablo Larrázabal – Shane Lowry – Miguel Angel Jiménez
14:20 / 09:40 – Marc Warren – Justin Rose – Phil Mickelson
14:30 / 09:50 – Y.E. Yang – Andy Sullivan – Anirban Lahiri
Aberdeen Asset Management Scottish Open, starttider



















