Med en anden runde i 66 slag (-5) blander fynske Sebastian Cappelen sig fortsat i topstriden af denne uges turnering på Web.com Touren, hvor der spilles Brasil Champions Presented by Embras i Sao Paulo, Brasilien.
Cappelen startede ellers sin runde med en bogey allerede på sit første hul, men herefter gik det kun fremad for danskeren, der undervejs lavede 6 birdies, hvoraf de sidste fire blevet lavet på Cappelens sidste 6 huller.
Sammenlagt er Cappelen 12 slag under par for turneringen og indtager inden weekenden en delt 2. plads – kun ét slag efter de førende spillere, amerikanerne Bhavik Patel og Andrew Svoboda.
Dagens bedste runder havde amerikaneren Anders Allbertson og argentineren Jorge Fernandez-Valdes, der begge gik banen i 62 slag, hvilket er 9 slag under par. Turneringens cut blev -4.
Med dagens afslutning må selvtilliden være intakt inden weekendens runder for danskeren – og dermed mulighed for et super resultat.




















