Hver turnering på Europa Touren har dets eget trofæ, og det skal Made in Denmark selvfølgelig også have. Derfor har Georg Jensen med designer Allan Scharff i spidsen skabt et trofæ, der må betegnes som et af de flotteste på touren. Lørdag blev trofæet så vist frem for offentligheden for første gang, da det blev præsenteret på Made in Denmarks stand på Ferie for Alle messen i Herning.
Georg Jensen Trophy har en værdi af 200.000 kroner, og det var en stolt promotor Flemming Astrup fra Made in Denmark, der sammen med JB Hansen præsenterede trofæet. JB rejser til Sydafrika søndag, hvor der venter en turnering på Europa Touren, men han havde taget turen fra hjemmet i Hillerød til Herning, og også han var begejstret for trofæet.
– Det er en utrolig flot pokal. Man ser mange forskellige pokaler ude på Europa Touren, men jeg synes helt klar, at den her skiller sig ud, udtalte JB Hansen i forbindelse med præsentationen.
Video fra dagens præsentation kan ses nedenfor. I videoen kan man også se, hvordan det flotte trofæ er blevet til.
Gå til hjemmesiden for Made in Denmark via dette link.



















