Tiger satte selv knogle på plads

augusta15-286927Tiger Woods blev skadet under finalerunden af Masters, men fiksede det selv ved at sætte en knogle på plads! Og der kommer til at gå noget tid, inden han spiller igen.
Tiger var nr. 5 efter tredje runde, men med en finalerunde i +1 og en samlet score i -5 blev Tiger nr. 17, mens hans medspiller Rory McIlroy gik -6, og blev nr. 4.
– Jeg skulle nok være gået -5 på for-ni for at have en mulighed for at vinde, men jeg missede tre korte putts på 2., 3. og 4. hul og fik ikke momentum, og kæmpede med spillet derefter, sagde Tiger, der ramte en trærod i andetslaget på 9. hul.
Han var synligt generet af skaden, som han dog selv ordnede på stedet:
– Det var som om, at en knogle hoppede ud, så leddet ikke var som det skulle være, men jeg satte det på plads, sagde Tiger efter runden.
– Stolt over comeback
Selvom Tiger var skuffet over afslutningen, så var han også glad for at være kommet godt tilbage:
– Jeg er stolt over, at have lavet svingændringer og fået rettet fejlene og så komme tilbage ved en major og være med helt fremme. Jeg havde bare håbet på, at jeg kunne have puttet bedre og være rykket frem på leaderboardet.
Tiger holder en pause igen
Op til Masters har Tiger holdt to måneders turneringspause, og nu venter endnu en pause. Tiger ville ikke afsløre, hvornår han spiller sin næste turnering, men det bliver ikke i den nærmeste fremtid:
– Der kommer til gå noget tid. Jeg holder lidt fri, og går tilbage til arbejdet for at forbedre mit spil. Jeg kan li’ det fremskridt der sker, og jeg har fået mig længde tilbage i spillet, så alt er godt, sagde Tiger.
Masters, resultat