Ryder Cup: Og så var de fire

rydercup12-235804_0_01Endnu et land har trukket sig fra kampen om blive vært for Ryder Cup i 2022, og dermed er der nu kun fire lande tilbage at vælge imellem.
Ryder Cup Europe offentliggjorde i september at Danmark, Østrig, Tyskland, Italien, Portugal, Spanien og Tyrkiet havde budt på Ryder Cup 2022 værtsskabet. Landenes endelige bud på et værtsskab skal dog først indgives inden den 30. april.
Ret hurtigt faldt Danmark dog fra, da DGU ikke havde budt på Ryder Cup, men blot var interesseret i at få materiale tilsendt, så de fik viden om, hvad der skal til for at deltage i en budproces.
Tilbage i november trak Tyrkiet sig, da de indledende undersøgelser havde vist, at man bl.a. skulle fælde op mod 15.000 træer for at gøre plads til tribuner mv. Allerede dagen efter meldte Tyrkiet sig dog igen på banen, og nu var man alligevel interesseret i værtsskabet.
Alligevel endte Tyrkiet dog i marts med, trække sig endegyldigt fra processen, da man ikke mente, at kunne komme med et levedygtigt bud. Man håber dog, at kunne byde på Ryder Cup engang i fremtiden.
Her kort inden fristen for indgivelse af det endelig bud, har Portugal så også meldt ud, at de ikke ønsker at komme i betragtning.
Manuel Agrellos, som er præsident for Portuguese Golf Federation fortæller, at man har trukket sig, da “den nuværende økonomiske situation vil afholde os fra, at komme med et så stærkt bud, som vi gerne vil”, som han formulerede det.
Tyskland, Spanien, Italien og Østrig har nu haft besøg fra Ryder Cup Europa, og har nu to uger til at komme med deres endelige bud.
Offentliggørelsen af værtslandet for 2022 Ryder Cup forventes offentliggjort til efteråret.