Flotte runder af Huldahl og Gløet

madrid15-287283Christian Gløet er i top-20 inden finalerunderne af Challenge Tour turneringen Challenge de Madrid, hvor Jeppe Huldahl også er med trods en dårlig første runde.
På El Encin Golf Hotel i Madrid gik Christian Gløet anden runde i -4, så han er nr. 17 i -6. Jeppe Huldahl var nr. 129 i +3 efter første runde, men med en bogeyfri runde i -5 rykkede han hele 77 pladser frem til en 52. plads i -2.
Hartø, Hansen og Søgaard missede cuttet
De øvrige tre danskere er desværre ude, da de sluttede som delt nr. 90 i par. Andreas Hartø var bedste dansker efter første runde, men han gik anden runde i +3. En runde i -2 var ikke nok for Joachim B Hansen, mens Mads Søgaard ligeledes blev nr. 90 efter to runder i par.
Juan Sarasti og Ruaidhri McGee deler føringen i -12 foran Sebastian Soderberg i -11, mens Nacho Elvira og Ricardo Gouveia deler 4. pladsen i -10.
Cuttet blev -2, og 71 spillere er med i finalerunderne.
Challenge de Madrid, leaderboard