Hvis du mangler en aktivitet for Kristi Himmelfartsdag, så har Made in Denmark Challenge på Royal Golf Club linet et stærkt program op.
Dagen igennem byder Made in Denmark Challenge på Royal Golf på masser af underholdning. Du kan opleve både Danmarks bedste Kim Larsen kopi, mens du også kan få en forrygende clinic af tidligere European Tour vinder, Mads Vibe-Hastrup.
Formiddagsholdet med Jeppe Huldahl, Andreas Hartø, Joachim B. Hansen og mange andre stjerner er allerede på banen. I løbet af eftermiddagen, kan du som tilskuer glæde dig til blandt andet at følge navne som Christian Gløët, Rasmus Hjelm, Kasper Estrup, Stephan Juul og Danmarks mest spændende amatør, John Axelsen.
Foruden danskerne er også verdens nummer 124, Prom Meesawat samt tidligere European Tour vindere som Rhys Davies, Estanislao Goya og Fredrik Andersson Hed i eftermiddags-feltet, så golfen er fra absolut øverste hylde.
Se samtlige danskeres scores og starttider her:
11.00 – 15.00: Danmarks bedste Kim Larsen kopi, Lune Carlsen, spiller og underholder i messeteltet.
13.00 – 14.00: Clinic med tidl. European Tour vinder, Made Vibe-Hastrup
15.00 – 16.00: Clinic med tidl. European Tour vinder, Mads Vibe-Hastrup
Billetter kan købes ved indgangen, og det koster 100 kroner plus gebyr for en adgangsbillet til hele ugen. Vi ses i solen på Royal Golf.



















