Søren Kjeldsen vandt på Europa Touren, og det skal fejres ved at hejse flaget rundt om i de danske golfklubber.
Det er efterhånden blevet en god tradition i mange danske golfklubber, at man hejser Dannebrog dagen efter en sejr på én af de største tours, og lad dette være en opfordring til, at man hejser Dannebrog for at fejre Søren Kjeldsens flotte sejr i Irish Open.
Kommer du i en golfklub mandag, hvor Dannebrog ikke er hejst, så send opfordringen videre og nævn det i sekretariatet, så Kjeldsen kan blive fejret over hele landet.
Og senere på ugen vil mange danskere helt sikkert hylde Kjeldsen, når han deltager i Nordea Masters på PGA Sweden National i Malmø.



















