
Emily Kristine Pedersen leverede torsdag et af de flotteste resultater i karrieren, da hun vandt kvalifikationen til Evian Championship. Dermed er det 19-årige talent fra Smørum klar til den franske major for andet år i træk.
I fjor var Emily direkte kvalificeret som vinder af EM, men i år skulle hun spille kvalifikation, og det skete i selskab med Nanna Koerstz Madsen. Kvalifikationsturneringen blev spillet over 36 huller på Evian Golf Club, og her vandt Emily efter runder i 72 og 66 slag og en samlet score i -4.
– Det føles rigtig fantastisk at kvalificerer. Jeg spillede i turneringen sidste år, sådan jeg ved, hvor godt det er, og jeg kan ikke vente med at vende tilbage til september, lød det fra en glad dansker efter turneringen til Ladies European Tour hjemmeside.
Der var blot to pladser til hovedturneringen på spil, og den anden billet gik til Klara Spilkova, men også Nanna leverede et flot resultat. 70 slag lød scoren på torsdag, og det resulterede i en tredjeplads. Selvom det ikke blev til kvalifikation, så kan hun se tilbage på endnu et flot resultat i sin imponerende rookiesæson.
Evian Championship spillet fra den 10.-13. september.
Evian Championship Qualifying, resultat.



















