Bliver der efter sæsonen kåret Comeback of the Year på Europa Touren, må Alex Noren være storfavorit til at vinde titlen. Efter blot at have spillet to turneringer i fjor fik den 32-årige svensker fra Stockholm en medical excemption, men han har spillet fantastisk, og søndag kom så sæsonens højdepunkt, da han vandt Nordea Masters for anden gang.
– Læs mere: Noren vandt Nordea Masters med Kjeldsen på andenpladsen
På PGA National Sweden i Malmø vandt Noren sikkert med fire slag foran Søren Kjeldsen og seks slag foran spillerne på tredjepladsen, og med resultatet fortsatte han en flot stime, da han nu har klaret cuttet i alle 12 spillede turneringer. Da turneringen havde mere end 1,5 mio. euro i præmiesum, så er kortet nu sikret de kommende to sæsoner, og de 834.252 euro gør, at han er fremme på 10. pladsen på Race to Dubai Rankings.
Nedenfor ses en oversigt over det udstyr fra Callaway, der sikrede Alex Noren den fjerde titel på Europa Touren.
Driver: Callaway Big Bertha Alpha 815 Double Black Diamond (8,5 grader).
3-kølle: Callaway XR Pro Deep (14 grader).
18-grader hybrid: Callaway Diablo Edge Tour.
Jern (4-9): Callaway Apex Pro.
47-grader wedge: Callaway Mack Daddy 2.
52-grader wedge: Callaway Mack Daddy 2.
56-grader wedge: Callaway Mack Daddy 2.
60-grader wedge: Callaway X Forged.
Putter: Odyssey ProType iX #1.
Bold: Callaway Speed Regime 3.
Nordea Masters, resultat.