I næste uge står Sebastian Cappelen over for karrierens største udfordring, når han teer ud ved U.S. Open på Chambers Bay i Washington . Det var efter en kvalifikationsturnering, at den talentfulde fynbo kom ind i turneringen, hvor også Lucas Bjerregaard er til start.
– Læs mere: Starttider i US Open, torsdag og fredag
Til daglig spiller Cappelen på Web.com Touren, og her er han i denne uge i Ohio, hvor der på Lakewood Country Club bliver spillet Rust-Oleum Championship. Det har hidtil nu ikke været en prangende sæson for Cappelen, der før denne uge blot har en 27. plads som det bedste resultat.
– Læs mere: Cappelen har kvalificeret sig til US Open
Lørdag var han for anden dag i træk rundt i 69 slag (-2), hvilket placerer ham som nummer 38. Alle tre runder er blevet spillet under par, og Cappelen ser dermed ud til at have fundet den gode form inden næste uges major.
Turneringen bliver ført af Peter Malnati, der inden denne uge er nummer to på pengelisten.
Rust- Oleum Championship, leaderboard.



















