Bernhard Langer vandt suveræn major sejr

BernhardLanger_cologne13-253236Helt som ventet vandt Bernhard Langer Constellation Senior Players Championship, som han førte med otte slag efter tredje runde.
Med en finalerunde i -3 vandt Langer i -19 foran Kirk Triplett i -13, så sejren blev ‘kun’ med seks slags forspring.
Joe Durant, Colin Montgomerie og Russ Cochran delte 3. pladsen i -10, mens Lee Janzen blev nr. 6 i -9. Jesper Parnevik blev nr. 17 i -5.
– Seks birdies mere, og jeg havde presset Langer
Kirk Triplett på andenpladsen gik dagens bedste runde i -7, efter bl.a. seks birdies på 7 huller fra 6. hul.
– Jeg kiggede på leaderboardet, og var otte slag efter Langer. Jeg tænkte, at hvis jeg lavede yderligere seks birdies (på de sidste 6 huller, red.), så ville Bernhard blive nervøs, sagde Tripplett med et smil efter runden.
Årets første sejr til Langer
57-årige Bernhard Langer har nydt stor succes på Champions Tour lige siden han fyldte 50 år, og han har nu vundet 24 Champions Tour turneringer herunder fem majors.
Langer var forsvarende mester i Constellation Senior Players Championship, og sidste år vandt han fem turneringer. I år har han dog været lidt plaget af skader, og ugens sejr var hans første i ti spillede turneringer.
Constellation Senior Players Championship, leaderboard