Sebastian Cappelens scorekort for første runde af US Open er meget farverigt, men tilbage står en meget imponerende major debut på Chambers Bay.
Cappelen startede runden med fire pars, inden der fulgte tre bogeys i træk fra 5. hul. Efter en birdie på 8. hul gik han for-ni i +2 inden han lavede bogeys på 10. og 11. hul for at komme til +4 for runden.
Drivede greenen og lavede eagle på 12. hul
Par-4 hullet 12. kunne drives i første runde, og det gjorde Sebastian Cappelen, og han lavede en eagle, som blev fulgt op af en birdie på 14. hul.
På 16. hul lavede han endnu en bogey, men efter to afsluttende birdies gik han en flot første runde i par.
I skrivende stund er der fortsat en del, som endnu ikke er begyndt på første runde, men Cappelen kan meget vel være i top-20 efter dagens runde.
— Læs også: Lucas færdig med første US Open runde
Sebastian Cappelen har ellers ikke haft en speciel god sæson på Web.com Tour, hvor han er nr. 99 på pengelisten efter 11 spillede turneringer. Hans hidtil bedste placering i år er en 18. plads i sidste uges Rust-Oleum Championship.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender US Open direkte torsdag og fredag fra kl. 22 – 05, lørdag fra kl. 21 – 04 samt søndag fra kl. 21 – 04:30.
US Open, leaderboard





















