Som medlem af Europa Touren spiller man ikke kun turneringer i Europa men over hele verden. I denne uge er der to turneringer, og de spilles på hvert sit kontinent udenfor Europa, for mens U.S. PGA Championship bliver spillet i USA, så spilles der også en turnering i Thailand.
– Læs mere: McIlroys utrolige statistik i U.S. PGA Championship
I jagten på vigtige Euro er Joachim B. Hansen rejst Pattaya, hvor han sammen med Victor Gebhard Østerby, der kvalificerede sig til Asien Touren via tourskolen, er med i King’s Cup presented by PTT. Første runde på Phoenix Golf Golf Club blev spillet torsdag, og her brugte Joachim B. Hansen 67 slag (-3), hvilket placerer ham som nummer 10. Victor Gebhard Østerby brugte to slag mere og er nummer 32.
Turneringen er den mindste på Europa Touren, og derfor er feltet heller ikke så stærkt. Den har deltagelse af mange for danskerne ukendte spillere, og en af dem, Sattaya Supuramai, fører efter en åbningsrunde i -7.
King’s Cup presented by PTT Group, leaderboard.



















