Bjørn førte og gik så helt kold!

03-07-15 European Tour 2015, Alstom Open de France, Le Golf National, Paris, France. 02 - 05 Jul. Jaco  Van Zyl of South Africa during the second round.
Det gik så godt da vi kort refererede fra midt i Thomas Bjørns runde, hvor han var fem slag under par efter 11 huller. Det var han også efter 12, men så gik det helt galt på de godt nok svære afslutningshuller.
– LÆS OGSÅ: Bjørn rykker mod toppen
Det blev som de to første dage bogey på 13. hul, men det skulle blive værre efter par på 14. hul. De sidste fire huller gik Bjørn i dobbeltbogey, bogey, dobbeltbogey og bogey. Seks tabte slag på fire huller og syv tabte på seks for to over par, 73.
Bjørn der godt nok kun kortvarigt var på førstepladsen og også delte med fem, seks andre spillere, faldt ned på en delt 38. plads.
– LÆS OGSÅ: Bjørn bedste dansker inden weekenden
Her ligger Lassen Jensen også efter en runde i 72. Det så også godt ud for Lasse, indtil han lavede bogey efterfulgt af dobbeltbogey på 13. og 14. hul.
Søren Kjeldsen holdt fint sammen på det. En tidlig bogey blev fulgt op af tre birdies og eller pars for 69 og Kjeldsen er bedste dansker på en delt 27. plads.
Da Bjørn var i delt føring lå omkring 15 spillere inden for et enkelt slag. Det blev dog mere spredt, da de også skulle igennem den svære afslutning. Bedst af alle i 64 og ugens bedste var Jaco Van Zyl (Billedet), der nu også fører i samlet 10 under par.
Herefter følger Max Kiefer der gik i 65 og er to slag efter Zyl.  Bernd Wiesberger er syv under par. Hverken Van Zyl eller Kiefer er inde i The Open, så to af tre billetter der tilfalder de tre bedste i top ti og ikke i forvejen kvalificerede, kunne meget vel gå til dem.
Thongchai Jaidee der lagde ud med birdies på de første seks huller, kom også efter et par birdies mere men også et par bogies ind i de seks under par for 65. Jaidee er på en delt niendeplads.
Alstom Open de France, leaderboard