
Golfmæssigt er Østrig et lille land, men Bern Wiesberger gør sit for at sætte landet på verdenskortet. Han har gang i karrierens bedste sæson, hvor det foreløbige højdepunkt kom søndag med sejren ved Alstom Open de France.
– Læs mere: Suveræn sejr til Wiesberger i Paris
Inden turneringen på Le Golf National i Paris havde Wiesberger sluttet på andenpladsen i Malaysia og Irland og tredjepladsen Qatar, men i Frankrig blev sæsonens flotte spil omdannet til en sikker sejr på tre slag foran James Morrison, mens der var fem slag ned til Jaco Van Zyl på tredjepladsen.
Tidligere i karrieren har Wiesberger vundet i Korea og Østrig i 2012, men den seneste sejr er klart det bedste resultat i karrieren, da den kontante præmie var på hele 500.000 euro. Det bringer ham op som nummer fire på Race to Dubai Rankings, mens han avancerede til nummer 23 på verdensranglisten, hvilket er den højeste placering i karrieren.
Nedenfor ses en oversigt over det udstyr fra Titleist, som Bernd Wiesberger brugte ved Alstom Open de France.
Driver: Titleist 915D3 (7,5 grader).
3-kølle: Titleist 913 F.d Low Spin (13,5 grader).
Jern (3): Titleist 712U.
Jern (4-9): Titleist CB 714.
48-grader wedge: Titleist CB 714.
51-grader wedge: Titleist Vokey SM5.
56-grader wedge: Titleist Vokey Design TVD.
60-grader wedge: Titleist Vokey SM4.
Putter: Titleist Scotty Cameron X5.
Bold: Titleist Pro V1x.
Alstom Open de France, resultat.



















