Jeff Winther fører inden finalerunden

JeffWinther_quba14-275010Jeff Winther gik én af dagens bedste runder, og fører Challenge Tour turneringen D+D REAL Slovakia Challenge inden finalerunden.
På Penati Golf Resort i Slovakiet gik Jeff Winther -6, som han også gjorde det i første runde, og i samlet -13 er han ét slag bedre end Jack Doherty og Ricardo Gouveia i -12.
Borja Virto Astudillo er alene på 4. pladsen i -10, og Jamie McLeary er nr. nr. 5 i -10.
Joachim er lige udenfor top-10
Med en runde i -3 rykkede Joachim B Hansen fem pladser frem i feltet til en delt 12. plads i – 7.
Challenge Tour ranglisten, hvorfra top-15 får kortet til Europa Touren næste sæson,  er Joachim B Hansen bedste dansker som nr. 20, mens Jeff Winhter er nr. 29.
I sidste uge opnåede Jeff Winther sit hidtil bedste resultat med en 3. plads, og det kan blive endnu bedre søndag.
Der spilles om en præmiesum på € 165.000, hvoraf vinderen får € 26.400
 
 
D+D REAL Slovakia Challenge, leaderboard