De otte danske damer fik en noget blandet start på det individuelle ‘EM for damer’, som begyndte onsdag på Golfclub Murhof i Østrig, og en inder er på 3. pladsen.
Puk Lyng Thomsen er bedste dansker som nr. 30 i par, mens Caroline Nistrup er nr. 37 i +1.
Malene Krølbøll er nr. 48 i +2, Cecilie Bofil og Stephanie Bertelsen er nr. 68 i +3, Julie Carslund Kristensen er nr. 97 i +5, Marie Lund-Hansen er nr. 109 i +6 og endelig er Henriette Nielsen nr. 143 og sidst i +13.
Turneringen spilles over fire runder, og der er først cut for top-60 og lige efter tredhe runde, så danskerne kan nå at spille sig frem i feltet.
Inder er på 3. pladsen ved EM
Agatha Laisne fra Frankrig fører i -6 foran Ana Belac fra Slovakiet of Aditi Ashok fra Indien i -5.
— Læs også: Puk Lyng Thomsen tæt på Junior Solheim Cup
Turneringen kaldes populært EM for damer, og fremgår også som sådan i DGU’s turneringsplan, men den rette titel er International European Ladies’ Amateur Championship.
Det er således et åbent EM, og det behøver ikke nødvendigvis være en spiller fra Europa, som vinder EM for damer. Vinderen af turneringen kan det kommende år kalde sig ‘International European Ladies’ Amateur Champion Golfer’, selvom hun oftest betegnes som europamesteren.
Gode danske resultater de seneste år
De seneste år har der været meget gode danske resultater i turneringen. Det bedste resultat opnåede Emily Pedersen med en sejr i 2013, mens Line Vedel blev nr. 2 i 2010.
Charlotte Kring Lorentzen blev nr. 3 i 2011, mens Nanna Koerstz Madsen blev nr. 4 sidste år.
EM for damer, leaderboard



















