En række af de helt store navne over 50 år er med i The Senior Open på Sunningdale i England. Jiménez, Montgomerie, Watson, Couples, O’Meara, Faldo, Janzen og Parnevik blot for at nævne nogle få, og det kan ses direkte på Viasat Golf og Viaplay.dk.
Flere danskere forsøgte at komme med via kvalifikationsturneringer, men Steen Tinning er eneste dansker i feltet, og han fik en udmærket start, da han er nr. 31 efter en runde i -1.
Det er tredje gang, at Steen Tinning deltager i The Senior Open, og efter en 26. plads i 2013, så missede han cuttet sidste år.
Jiménez, Langer og Janzen blandt de førende
Sidste år vandt Bernhard Langer en overlegen sejr, da han var hele 13 slag foran Colin Montgomerie på Royal Portcrawl.
Langer er med helt fremme igen, da han er blandt de otte spillere, som deler føringen i -5. Udover Langer er det Bart Bryant, Jef Sluman, Lee Janzen, Miguel Angel Jiménez, Marco Dawsn, Michael Allen og Lianwei Zhang.
Colin Montgomerie og Tom Watson er på en delt 12. plads i -3, mens Fred Couples er nr. 20 i -2.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fredag kl. 13 – 15 og igen kl. 18 – 20 samt i weekenden fra kl. 16 – 20.
The Senior Open Championship presented by Rolex, leaderboard



















