I forlængelse af Zach Johnsons flotte – og spændende – triumf i The Open Championship har der været en del uro omkring et muligt regelbrud på allersidste omspils-hul, som kunne have kostet ham sejren.
Dette er der nu skrevet en regelblog om:
-> Læs bloggen her (og se video af episoderne).
Kort fortalt så reparerede Zach Johnson to skader på puttelinjen, inden han puttede. Først brugte han sin pitch fork til at reparere ét sted på puttelinjen, og derefter “stampede” han ned med putteren et andet sted på puttelinjen.
Der er som bekendt et forbud mod at berøre sin puttelinje inden slaget. Dette forbud har dog en række undtagelser, og spørgsmålet var, om Zach Johnson var omfattet af dette forbud eller af en af undtagelserne?
Der har været så meget uro om spørgsmålet, at The R&A har fundet det belejligt at kommentere episoden.
Du kan læse om det hele, herunder R&A’s forklaring, en konklusion samt se video af episoderne i bloggen.
-> Læs bloggen her (og se video af episoderne).



















