Joachim B Hansen er lige udenfor top-10 inden finalerunderne af den kombinerede Europa og Challenge Tour turnering Madeira Islands Open – Portugal – BPI.
Efter første runde var Hartø nr. 5 og Joachim nr. 13, og med en runde i -1 rykkede Joachim frem til en 11. plads i -6.
Andreas Hartø var rundt i +2, så han faldt tilbage til en 29. plads i -4. Den deler han med Jeppe Pape Huldahl og Mads Søgaard, som var delt nr. 75 efter første runde, men de er rykkede frem med gode runder i -3.
Derimod er Lasse Jensen ude efter en runde i +1, så han slutter som nr. 121 i +4, mens Christian Gløet blev nr. 127 i +5 efter en runde i +2.
— Læs også: Yderligere fem danskere klar til Made in Denmark
Sam Walker og Pontus Widegren deler føringen i -11 foran Antonio Hortal i -10, mens Björn Åkesson, Pierre Relecom , Scott Henry og Brandon Stone deler 4. pladsen i -8.
En lille stor turnering
Der spilles om en præmiesum på € 600.000, så det er en meget lille Europa Tour turnering, men en meget stor Challenge Tour turnering. Til Challenge Tour ranglisten tæller præmiesummen ‘kun’ som € 450.000, hvilket dog alligevel gør det til én af sæsonens største turneringer.
Vinderen af turneringen får Europa Tour kort i kategori 5 i resten af denne og hele næste sæson.
Der sendes ikke direkte tv fra turneringen.
Madeira Islands Open – Portugal – BPI, leaderboard



















