
For Therese Kølbæk har sæsonen som rookie på LPGA Touren været svær, men ved Canadian Pacific Women’s Open klarede hun igen et cut, og optimisme og vigtig erfaring er fyldt i rygsækken inden denne uges turnering i Alabama.
– Læs mere: Kjeldsen kom tæt på, men Horsey vandt
Turneringen i Canada blev spillet på Vancouver Golf Club, og efter runder i 73, 68, 73 og 78 slag og en samlet score i +5 sluttede Kølbæk som nummer 59, hvilket gav en præmiecheck på 5.497 dollars.
I en af prøverunderne op til turneringen var Kølbæk ude med stortalentet Lydia Ko, og netop Ko gik hen og vandt turneringen efter omspil med Stacy Lewis, mens So Yeon Ryu og Sei Young Kim sluttede på tredjepladsen. Ko er blot 18 år gammel, og hun er nu oppe på otte sejre på LPGA Touren, og søndagens sejr var faktisk den tredje i turneringen. Hun vandt også i 2012 og 2013 som amatør.
Canadian Pacific Women’s Open, resultat.



















