Søren Kjeldsen: – Made in Denmark er unik

IMG_3489
Som den sportsmand Søren Kjeldsen er, var han naturligvis skuffet over ikke at gå hele vejen ved Made in Denmark, men overfor Teetime var der alligevel overskud til at sende en stor ros videre til turneringen og de mange tusinde tilskuere.
– Jeg kan ikke finde ord for det. Altså det er jo folkefest igen, og det er endnu bedre end sidst år. Det er fantastisk, at folk har haft så god en oplevelse sidste år, at de kommer igen i år, og forhåbentlig synes de, det var godt spændende igen i år. Den her turnering har en lang levetid, fordi det er unikt på vores tour at have sådan en stemning hele ugen, så det har været fantastisk.
Udover Søren Kjeldsen var de syv andre danskere på Europa Touren til start i Himmerland, men feltet talte yderligere 15 spillere, og det at de kommer med i så stor en turnering, er meget vigtig for deres karrierer.
– Det er altafgørende. Sådan en uge som den her kan afgøre, hvor folk går hen i deres karriere, og det med at de kommer ud for smagt på det, og finder ud af hvad niveauet er, og hvad der skal til, og de kan forhåbentlig også lære lidt af de spillere, som de spiller med. Og så kan de fortsætte deres udvikling på den måde. Det der med at man kommer ud og får chancen. For mit vedkommende var vi heldige på det tidspunkt, hvor jeg blev pro, med at vi have fire Challenge Tour turneringer i Danmark. Og bare det hjalp mig enormt meget. Folk får smagt på det i denne uge, og forhåbentlig får de blot på tanden, og de finder ud af, de skal arbejde benhårdt og fortsætte det arbejde, de har gang i.
Ovenpå de to store turneringer i USA og Made in Denmark holder Søren Kjeldsen nu en velfortjent pause på to uger, og så er han igen til start, når der bliver spillet KLM Open i Holland.
Made in Denmark, resultat.