Kjeldsen støtter endnu engang Ronald McDonald BørneFond

Søren KjeldsenHillerød Golf Klub lægger den 7. september bane til årets Ronald McDonald BørneFond Charity Golf Cup. Europa-tour spiller Søren Kjeldsen støtte igen Cup’en

– Vi er rigtig glade for, at Ronald McDonald BørneFond har valgt Hillerød Golf Klub til dette års Charity Golf Cup. Det ser vi meget frem til, siger Lars Broch fra bestyrelsen for Hillerød Golf Klub.

Det er 15. gang Ronald McDonald BørneFond inviterer til denne Charity Golf Cup. Fondens primære formål er, at støtte Ronald McDonald Hus i Danmark, samt etablere nye. Et Ronald McDonald Hus er et hjem uden for hjemmet, hvor familier, med alvorligt syge børn indlagt på Rigshospitalet kan bo. Se mere på www.rmhus.dk.

– Det er fantastisk, at både privatpersoner og erhvervsfolk år efter år kommer og deltager i Charity Golf Cup´en, udtaler fundraiser Lene Høffner. Og vi er selvfølgelig meget glade for, at Europa-tour spiller Søren Kjeldsen og kommentator på Viasat Golf Jesper Kjærbye samt en række andre topspillere anført af den kvindelige Europa-tour spiller Nicole Broch Larsen, endnu engang stiller op i den gode sags tjeneste og giver deltagerne i Cup’en en helt unik mulighed for, at spille med dem – samtidig med, at de støtter de syge børn og familier, som virkelig har brug for det. Denne Charity Golf Cup er en helt særlig dag, som vi hvert år glæder os til.

Karen Bjørløw Jacobsen, den daglige leder af Ronald McDonald Hus, ved Rigshospitalet i København – hvortil overskuddet fra denne golfturneringen går, udtaler:

– Vi glæder os meget over, at vi igen i år modtager støtte fra denne Charity Cup. Støtten herfra gør det muligt for os, at hjælpe rigtig mange familier.

Der er stadig ledige pladser. Se www.rmbornefond.nemtilmeld.dk – for tilmelding. Ønskes yderligere informationer om golfturneringen, kan det fås på www.rmbornefond.dk eller ved at kontakte Ronald McDonald Hus’ sekretariat, på telefon: 3524 5000.

Fakta, Ronald McDonald BørneFond Charity Golf Cup:
– har været afholdt siden 2001
– overskuddet fra Cup’en sikrer sædvanligvis 3-500 familie-overnatninger i Ronald McDonald Hus

Fakta, Ronald McDonald BørneFond:
– opførte det første danske Ronald McDonald Hus ved Rigshospitalet, København – i 2002.
– opfører endnu et Ronald McDonald Hus, ved Odense Ny Universitets Hospital (ca. 2021).

Fakta, Ronald McDonald Hus:
– huser hvert år ca. 100 familier med et alvorligt sygt barn indlagt på Rigshospitalet
– de seneste 3 år, har familierne boet i gns 45 dage i huset
– der har boet ca. 1.615 familier i huset siden åbningen i september 2002
– husets belægningsprocent er ca. 95 %
– ca. 75 % af familierne havde søskende med sig i huset
– støtte og drives af midler indsamlet af Ronald McDonald BørneFond

Fakta, støtte muligheder:
– Kontant donationer på fondens bankkonto; reg.: 7854 – konto: 1099301
– MobilePay, mobilnr.: 3123 3099
– Swipp, mobilnr.: 8000