Grillo og nok også Lahiri er sikker på PGA Tour kortet

ChezReavie_WebCom_21sept15Chez Reavie vandt den anden af de fire Web.com Tour Finals turneringer, hvor et topresultat giver et PGA Tour kort, så Emiliano Grillo og nok også Anirban Lahiri får kortet.
Efter tredje runde var Reavie fem slag efter Emiliano Grillo og Erik Axley, men efter en finalerunde i -6 så vandt han i -15 foran Jamie Lovemark, Steve Marino og Emiliano Grillo i -14. Eriz Axley faldt tilbage til en 9. plads i -10 efter en runde i +4.
Med sejren Chez Reavie sikker på at få PGA Tour kortet, og det samme er Emiliano Grillo, der er nr. 3 på ranglisten efter en 9. plads i den første turnering.
Reavie har spillet på PGA Touren i år på en Medical Extension, da en håndledoperation har holdt ham ude siden 2013-14 sæsonen. Han har vundet en enkelt gang på PGA Tour med sejr i RBC Canadian Open 2008.
Grillo tre-puttede på 18. hul
Emiliano Grillo havde en god mulighed for omspil, da han nåede greenen på det afsluttende par-5 hul i to slag. Han tre-puttede dog fra omkring 15 meter, og måtte nøjes med en delt andenplads.
Lahiri er næsten sikker på et PGA Tour kort
Anirban Lahiri er nr. 7 på ranglisten for de 25 ‘nye’ PGA Tour kort, og er så godt som sikker på at få kortet. Teoretisk kan han blive overhalet, mens hans samlede indtjening på $ 49.750 i de første to turneringer bør være mere end rigeligt.
I 2013 skulle man have $ 33.650 for at få kortet, mens det sidste år var $ 36.311,66.
Lahiri er med på Presidents Cup holdet, der spiller mod USA fra den 8. – 11. oktober, og han overvejer at melde fra til de to sidste slutspilsturneringer for at forberede sig til det. Det er en chance at tage, men hans nuværende indtjening bør være nok til, at verdensranglistens nr. 39 får PGA Tour kortet.
Small Business Connection Championship at River Run, resultat
Fordelingen af de 50 PGA Tour kort
Udover 25 ‘nye’ PGA Tour kort, så er top-25 på ranglisten i den regulære sæson sikre på at få et PGA Tour, men de er også med for at spille om fordelingen af kortene.
Læs mere i artiklen 50 PGA Tour kort i Web.com Tour finals, og artiklen Web.com Tour Finals ranglisterne fra i fredags.
Ranglisterne for top-25 i den regulære sæson og for top-25 ‘nye’ PGA Tour kort ses nedenfor
Web.com Tour Finals The 25
Web.com Tour Finals (Excludes Top 25)