Suhr holder fast i billetten til Second Stage

Oliver SuhrOliver Suhr rykkede to pladser frem på tourskolen, så han ligger fortsat til at kvalificere sig til Second Stage af Europa Tourens tourskole.
På Bogogno i Italien gik Oliver Suhr 3. runde i -1, og han er nr. 14 i -3 inden fredagens finalerunde, hvor alle indenfor syv slag af den sidste adgangsgivende plads er med.
Top-23 og lige går videre til Second Stage, og det er tæt omkring de sidste pladser, da tre spillere deler 21. pladsen i -2, mens der er ni spillere på en delt 24. plads i -1.
Søren Schulze Pettersson var på sidstepladsen i +20 efter anden runde, og valgte at trække sig, da hans mulighed for videre avancement reelt var udspillet.
Amatøren Michele Ortolani fører i -13 foran Pep Angles i -10 pg Maximilian Röhrig i -9.
ET Q-School Stage 1 – Bogogno, leaderboard
Der er ingen danske deltagere på Frilford Heath i England, hvor stillingen kan ses på linket nedenfor. Top-22 og lige går videre til Second Stage.
ET Q-School Stage 1 – Frilford Heath, leaderboard
Jagten på et Europa Tour kort
I denne uge spilles de to sidste af otte First Stage turneringer på Europa Tourens tourskole, hvor der er flere end 900 deltagere, som drømmer om et Europa Tour kort.
Indtil videre er seks danskere gået videre fra First Stage, og først var det Benjamin Henry Poke, Peter Vejgaard, Mark F Haastrup og Daniel Løkke som gik videre til Second Stage, og derefter Kasper Estrup mens Victor Gebhard Østerby gik videre i sidste uge.
De bedste fra First Stage går videre til Second Stage på fire baner i Spanien fra den 6. – 9. november, inden Final Qualifying Stage på PGA Catalunya Resort i Spanien fra den 14. – 19. november er afgørende for, om man spiller sig til et Europa Tour eller Challenge Tour kort. Top-25 og lige i Final Stage får et Europa Tour kort.
Nogle spillere er direkte kvalificeret til Second og Final Stage afhængig af deres meritter.