Lørdag lykkedes det fire af de fem startende danske damer at spille sig til finalerunden i Kina, hvor LET Tour afvikler årets næstsidste turnering, Sanya Ladies Open.
Kun Daisy Nielsen missede cuttet. Daisy spillede lørdag en ganske god runde i 74 slag, men med fredagens 79 sluttede hun i ni over par totalt og seks slag fra cutgrænsen. Cuttet blev klaret af 70 spillere.
– Læs også: Malene bedst fra start på LET i Kina
For en gangs skyld er ingen af de danske finalister med fremme i forreste linje. Med en flot runde i 69 slag overhalede Nicole Broch Larsen Malene Jørgensen og er bedste dansker på en delt 21. plads i tre under par.
Malene Jørgensen gik i 73 og samlet i par er hun delt nummer 35. Både Nanna K. Madsen og Emily K. Pedersen kom videre fra cutgrænsen i tre over par som delt nummer 61 efter Nanna var rundt i 75 og Emily i 74 slag lørdag.
I samlet i under par har Kusuma Meechai fra Thailand lagt sig i spidsen med to slag ned til Ainil Bakar fra Malaysia og den kinesiske stjerne Shanshan Feng på den delte andenplads. Feng fører i forvejen LET Tours pengeliste efter blot fire spillede turneringer og er nummer seks på verdensranglisten.
Sanya Ladies Open, Stilling og Livescoring



















