Nu er der igen tre danskere i Dubai

ThorbjørnOlesen_wentworth15-289406Søren Kjeldsen, Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard er i top-60 på Race to Dubai ranglisten, og dermed er der tre danskere i Europa Tourens sæsonfinale.
Det er én mere end de seneste to år, hvor Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen har været de to danske deltagere.
Lucas Bjerregaard er debutant i sæsonfinalen, mens Thorbjørn Olesen har været med hvert år siden han kom på Europa Touren i 2011. Søren Kjeldsen har ikke været kvalificeret de seneste to år, og deltog senest i 2012. I år er det 12. gang i karrieren, at Kjeldsen slutter i top-60 på Europa Tourens rangliste.
Mindst tre danskere i sæsonfinalen fra 1999 – 2012
Siden 2009 er sæsonfinalen blevet spillet i Dubai, og helt tilbage fra 1999 og frem til 2012 havde der hvert år været tre eller fire danskere i top-60, og efter to år med blot to danskere i Dubai, så er i nu tilbage på tre.
Kun de 60 bedste på Race to Dubai ranglisten er kvalificeret, og inden finalen er Søren Kjeldsen nr. 13, Thorbjørn Olesen nr. 30 og Lucas Bjerregaard nr. 33.
Morten Ørum Madsen blev fjerde bedste dansker som nr. 80, og han var 195.245 point fra en plads i Dubai.
Reglerne blev ændret sidste år, så de følgende på ranglisten kom med i tilfælde af afbud. Sergio Garcia og George Coetzee meldte afbud i år, og dermed er nr. 61 og 62 – Stephen Gallacher og Alejandro Cañizares – også kommet med i sæsonfinalen.
— Læs også: Tæt i toppen på Race to Dubai ranglisten
Nedenfor ses de danskere som har deltaget ved sæsonfinalen i Dubai siden 2009. Tallet i parantes angiver deres slutplacering på Race to Dubai det pågældende år.
2014: To var kvalificeret
Sidste år var Thomas Bjørn (12) og Thorbjørn Olesen (32) kvalificeret.
2013: To var kvalificeret
I 2013 var Thomas Bjørn (10) og Thorbjørn Olesen (32) kvalificeret. Som nr. 61 sluttede Søren Kjeldsen lige udenfor top-60, men han kom ikke med, selvom der var afbud, da de regler først blev ændret i 2014.
2012: Fire var kvalificeret og tre deltog
I 2012 var fire danskere kvalificeret, men der var tre deltagere med Thorbjørn Olesen (15), Anders Hansen (39) og Søren Kjeldsen (42). Thomas Bjørn (31) var også kvalificeret, men deltog ikke.
2011: Tre var kvalificeret
I 2011 deltog Anders Hansen (7), Thomas Bjørn (9) og Thorbjørn Olesen (48).
2010: Fire var kvalificeret
I 2010 deltog Anders Hansen (19), Søren Kjeldsen (43), Thomas Bjørn (56) og Søren Hansen (60).
2009: Tre var kvalificeret
I 2009 deltog Søren Kjeldsen (13),  Søren Hansen (22) og Anders Hansen (nr. 24).
Tre eller flere danskere i top-60 siden 1999
Før sæsonfinalen blev spillet i Dubai var det Volvo Masters, som afsluttede sæsonen. Den turnering vandt Søren Kjeldsen i øvrigt sidste udgave af i 2008, og vi skal helt tilbage til 1999 for at finde et år, hvor færre end tre danskere sluttede i top-60 på Europa Tourens rangliste.
I 1999 blev Thomas Bjørn nr. 14 og Søren Kjeldsen nr. 56, mens Thomas Bjørn fra 1996 til 1998 var eneste dansker i top-60 som henholdsvis nr. 10 i 1996, nr. 15 i 1997 og nr. 6 i 1998.