Efter tre runder af LPGA Tours sæsonfinale i CME Group Tour Championship i Florida, er der nu lagt op til et opgør mellem først og fremmest Ha Na Jang og Cristie Kerr (Billedet), der lørdag spillede sig op på siden af koreaneren efter dagens bedste runde i 66 slag.
Begge er 13 under par og har to slag ned til Gerina Piller fra USA og verdensetteren Lydia Ko. Lexi Thompson, Karine Icher og Brittany Lincicome følger herefter i 10 under par.
– Læs også: Jang foran Ko i LPGA finale
På damernes verdensrangliste fører Lydia Ko kun marginalt foran Inbee Park. Men Park der i sagens natur skal slutte foran Ko for at få pladsen tilbage i denne uge, er to slag efter Ko på den delte ottendeplads.
Suzann Pettersen er blandt seks spillere på en delt 15. plads, hvor også Jessica Korda er placeret. Bedst af de svenske damer er Anna Nordqvist på en delt 34. plads.
Viasat Golf sender fra finalerunden fra klokken 16:00 til 19:00 søndag.
CME Group Tour Championship, Leaderboard



















