Både Nicole Broch Larsen og Therese O’Hara klarede fjerde rundet cuttet i Florida i kvalifikationsfinalen til LPGA Tour. Top 70 og lige skal søndag spille den femte og sidste runde om 20 kort til den attraktive Tour, hvor stort set hele verdenseliten begår sig til hverdag og hvor de helt store penge ligger.
Mens Nicole Broch Larsen fortsat har en mulighed for at komme blandt de 20, er det noget op ad bakke for Therese O’Hara. Nicole gik en rigtig god runde lørdag i 69 og rykkede frem til en delt 29. plads fra at være delt nummer 57 inden runden.
Men selvom delt 29 ikke lyder langt fra top 20, er der alligevel tre slag op til de sidste pladser, der er en delt 17. plads, idet de førende også stort set gik under par og rykkede kravet til scores. Bliver betingelserne de samme søndag, skal Nicole nok som minimum igen gå i 69 og formentlig også bedre.
Therese O’Hara gik i 73 og er på en delt 49. plads. Totalt et slag over par er hun seks slag fra at kvalificere sig. Det så ellers godt ud på de første ti huller, hvor Therese var tre under par, men fra 11. hul og hjem satte hun fire slag til og får det derfor meget svært søndag.
Den kun 20 årige kineser Simin Feng er i 15 under par helt suveræn. Hun er fem slag foran de nærmeste og har 10 slag at give af i forhold til ikke at slutte i top 20.
Europæerne har det generelt svært blandt de mange amerikanere og asiater. Der er ikke en eneste europæer blandt de bedste 21 før finalerunden. Sammen med Nicole Broch Larsen er en englænder de, der er tættest på.
Femte runde af Qualifying Tournament runde kan følges her



















