
Argentina har fostret flere store golfspillere, hvor de mest kendte nok er Eduardo Romero og Angel Cabrera. Dem har man ikke hørt så meget til de sidste par år, og derfor må nye spillere tage over. En af dem er Fabian Gomez, der søndag vandt Sony Open in Hawaii.
– Læs mere: Ungt hjemmebanehåb tog sejren ved Joburg Open
Brandt Snedeker har ført efter hver af de tre første runder, og med en afsluttende runde i 66 slag (-4) på Waialae Country Club i Honolulu endte han på scoren -20. Det matchede Gomez med en flot finalerunde i 62 slag, og dermed skulle de i omspil om sejren. Her vandt Gomez med en birdie på andet omspilshul, og han kunne dermed juble over karrierens anden sejr på PGA Tour, efter det i 2015 blev til sejr ved FedEx St. Jude Classic.
– Læs mere: Suveræne europæere vandt EurAsia Cup
Efter to uger på Hawaii rejser PGA Touren nu videre til La Quinta i Californien, hvor Bill Haas er forsvarende mester ved CareerBuilder Challenge in Partnership with the Clinton Foundation.
Sony Open in Hawaii, resultat.





















